Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2005
Farcen om museerne
I en tid med reality-TV har forestillingen om gratis entre på landets museer været udført med fuld respekt for genrens mange dramaturgiske effekter. Rollefordelingen blandt helte og skurke skifter. Men modsat reality-konkurrencerne er der ifølge Kulturministeren kun en vinder: os alle sammen.
CulturCommentar:
Scenen blev sat, da den konservative kulturminister en sædvanligvis mediestille lørdag formiddag under valgkampen udsendte en pressemeddelelse, hvori der blandt andet stod:
"en kommende VK-regeringen afsætter 100 millioner kroner årligt til at indføre gratis adgang på alle museer af væsentlig national betydning, f.eks. Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Moesgaard Museum, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Den Gamle By i Århus."
Overfor dagbladet Politiken uddybede Kulturministeren sit forslag:
»Vi prioriterer som konservative meget højt, at det kommer med i regeringsgrundlaget, og så skal pengene nok kunne findes. De krav, vi stillede ved sidste valg, fik vi gennemført på nær et enkelt«
Samtidig med lancering havde Kulturministeren travlt med at distancere sit forslag fra Socialdemokraternes tilsvarende. Ministeren hæftede sig ved, at Socialdemokraternes forslag "kun" ville koste 55 mio kr.
Valgaktionen lykkedes: oppositionen blev lammet af ministerens overbud. Borgerlige aviskommentarer fremhævede det ideologiske problematiske i forslaget. Alt sammen med den effekt, at Kulturministerens forslag overhalede oppositionen venstre om - og forhindrede enhver diskussion om mulige besparelser på kulturen.
Under selve valgkampen var Kulturministerens tidligere udsagn imod gratis museumsentré helt og aldeles glemte (Se Søndag Aften arkiv).
Sceneskift: valget er overstået
Da regeringsgrundlaget blev offentliggjort 18. februar var Kulturministeren imponerende glad for regeringsgrundlaget, hvori det hedder, at regeringen vil indføre fri entré til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunsts permanente samlinger og gratis adgang til alle museer for børn og unge.
Den økonomiske udgift er nu reduceret fra 100 mio til "et tocifret beløb". Kulturministeren udtalte ligefrem til Berlingske Tidende, at han "er en jublende lykkelig mand i dag".
Efterfølgende kan Kulturministeren konstatere, at han igangsatte en politisk proces, satte sit fingeraftryk og fik sin vilje dels i omtale under valgkampen dels i form af et punkt i regeringsprogrammet. Pengene til gratis entre på de to museer og til børn og unge generelt er sikret i regeringsprogrammet. Det er meget få ministre, der iøvrigt har været i stand til at komme ud af forhandlingerne om regeringsprogrammet med flere penge i lommen. Og havde kulturministeren ikke meldt så afklaret og skarpt ud i valgkampen, havde svaret til ham under regeringsforhandlingerne været: god idé, gå hjem til dig selv og find pengene.
Kontraktpolitik brudt
Som skakspil må Kulturministerens aktion således vurderes til UG. Det kunstneriske udtryk må dog vurderes som ikke-bestået. Det er i en vis forstand beundringsværdigt at først erklære 100 mio, som et absolut krav, for derefter kun få et udefineret tocifret beløb - og til resultatet at udtale "jeg er jublende lykkelig". Det kræver rank rygrad at påstå, at der kun er tale om justeringer fra det oprindelige 100 mio kroners forslag til slutresultatet.
Det grundlæggende problem er, at vælgernes tillid til de politiske udmeldinger svækkes. Den erklærede kontraktpolitik er brudt. Ved næste valgkamp vil mange politikere - uanset sag og standpunkt - få skudt de 100 mio til museerne i skoene.
Man skal iøvrigt erindre, at museumsloven allerede forpligter museerne til gratis entre for skoleelever, som et led i undervisningen. Skoletjenesten er givetvis museernes største samarbejdspartner. Langt størstedelen af børns og unges museumsbesøg er altså i forvejen gratis...
Nationalmuseet og Statens Museum for kunst har idag en årlig entreindtægt på ialt ca. 15 mio kr. Det fremgår ikke af museernes offentligt tilgængelige regnskaber, hvor stor en del af disse indtægter som kanaliseres gennem særudstillinger (som man også fremover skal kræve entré for). Men det vil blive vanskeligt for Kulturministeren at få den samlede merudgift op på et tocifret beløb der bare er i nærheden af det socialdemokratiske forslags 55 mio. Kulturministeren vil sikkert ikke være jublende lykkelig over oppositionens fremtidige påmindelser om Kulturministerens sammenligning under valgkampen:
Socialdemokraternes forslag var glimrende, men vi går endnu videre
